as3 employment Transition Coach - En livslang proces

Sådan beskriver Sonja Lillebæk, jobrådgiver og TC-coach, sin oplevelse efter at have gennemført AS3’s EMCC-akkrediterede uddannelse Transition Coach.

Med mere end 20 års ansættelse i AS3 Employment er Sonja Lillebæk en erfaren jobrådgiver, der ved, hvad hun taler om, og som burde være svær at imponere:

”Jeg har aldrig været ansat et sted, hvor jeg har lært så meget som i AS3 – ikke mindst i forbindelse med TC-uddannelsen”, fortæller hun, der i øjeblikket i regi af Work&Care arbejder med at coache sygemeldte kunder fra Danica Pension.

På spørgsmålet om, TC-uddannelsen har ændret hendes mindset i forhold til måden at rådgive ledige og sygemeldte på, lyder det overbevisende: ”Ja, afgjort. Før havde jeg ikke værktøjerne til at spørge ind. Nu oplever jeg, at jeg i samtalen hurtigere kommer hen til dét, det drejer sig om; nemlig de ubehagelige følelser, der ofte forhindrer kandidaten i at handle hensigtsmæssigt. Selve følelsen kan jeg ikke ændre på og skal heller ikke, men jeg kan bevidstgøre kandidaten om den og få ham/hende til at acceptere den, så den ikke længere forstyrrer i forhold til handling”.

Transitioner som ramme

Følte du, at du manglede noget, før du tog uddannelsen?

”Nej, for transitionsmodellen i vores koncept er rigtig god, og den har jeg altid brugt og bruger stadig. For eksempel når jeg som underviser på Academy-modulet ”Kultur og formidling” fortæller vores nye rådgivere, at de skal være opmærksomme på, hvor kandidaten er i forhold til transitionsmodellen: Den giver et helhedsbillede af, hvor kandidaten er i sin proces (zonerne Ophør – Omstilling og Opstart – red.), og hvorfor kandidaten reagerer, som han/hun gør”, siger hun og fortsætter: ”Dét at TC-Foundation (grundniveauet i TC-uddannelsen, red.) nu er blevet en obligatorisk del af certificeringen af nye rådgivere er et kæmpe plus, for det betyder, at de kommer mere i dybden med transitionsbegrebet, inden de kommer ud som rådgivere”.

Metakommunikation, forholdemåder og egen banehalvdel

Men hvad er det så, man får med uddannelsen?

”Udover selvindsigt og basal viden om psykologien hos mennesker i forandring er det f.eks. noget om spørgeteknikker, om kommunikationens delaspekter og om forholdemåder,” siger hun og uddyber: ”Ofte drejer det sig om at skabe et andet perspektiv på situationen, hvis kandidaten f.eks. er kørt fast i et bestemt tankemønster. Her kan man ved hjælp af åbne spørgsmål som ”Hvad kunne du gøre anderledes?” eller ved at metakommunikere om, hvad der sker under samtalen, med et ”Jeg kan se, at du bliver ked af det nu. Hvad skyldes det?” forstyrre eller afmontere kandidatens sædvanlige tankegang og på den måde skabe merforståelse hos kandidaten. Nogle gange skal der faktisk ikke så meget til”.

Kunsten er ved hjælp af teknikkerne at styre samtalens forløb uden, at disse bliver styrende for samtalens indhold og udfald. Det er kandidaten selv, der skal komme med refleksionen, der skal flytte noget.

”Her er pauserne især vigtige,” siger hun og indrømmer samtidig, at det var noget af det, hun i begyndelsen havde allersværest ved: At blive på egen banehalvdel og ikke forcere samtalen.

Nogle gange vil man bare gerne have et råd.

At coachingteknikkerne også kan bruges i almindelig samtale, kan Sonja kun bekræfte: ”Ja, selvfølgelig kan de det. Men man skal passe på, for selvom det kan være svært at fralægge sig nogle gode teknikker, man ved virker, så kan situationen nogle gange godt være den, at man ikke gider coaches, men bare vil have et godt råd,” siger hun.

”Det handler hele tiden om måden, man spørger ind på. Man kan godt bruge de samme teknikker, man skal bare formulere sig anderledes end i en coachsession, fordi man dér har en tydelig kontrakt for samtalen, som udstikker bestemte retningslinjer. Disse er fraværende i den almindelige samtale, hvor man oftere kommer til at befinde sig i et grænseområde mellem coaching og rådgivning. Her er der ingen kontrakt; du italesætter bare, hvad du gør, når du bliver nysgerrig på problemstillinger og beder om lov til at stille spørgsmål. Det er vigtigt, at du italesætter, hvad du gør, for dén, du taler med, vil mærke det og undre sig, når du ændrer din måde at agere på i samtalen”.

Selvindsigt, selvafgrænsning og selvkontrol

Her på falderebet af samtalen vil jeg gerne vide, hvad det kræver at blive en god coach, og om alle kan blive det?

”Når du har gennemført uddannelsen, skal du ud og have mere erfaring. Og du skal arbejde med dig selv. Selvindsigt, selvafgrænsning og selvkontrol er især, hvad du skal arbejde med som coach for at kunne være neutral og uden værdiladning og for meget kropssprog i samtalen,” siger hun.

”Om alle kan blive en god coach, ved jeg ikke. Men alle kan i hvert fald lære noget af det,” fastslår hun og smiler.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun har et godt råd til kommende kandidater på TC-uddannelsen, lyder det kort og godt: ”Nyd det! Og træk i arbejdstøjet – det er en rigtig god proces!”

Læs mere om Transition Coach og download en gratis e-bog her