Inspiration til din jobsøgning
Alle jobsøgere har en drøm om at slå op i avisen, finde ønskejobbet, skrive en kort ansøgning, komme til jobsamtale og blive ansat.
Sådan er virkeligheden bare sjældent. Ofte er der mange ansøgere til et opslået job, og kun ganske få bliver kaldt til samtale.
Der er flere faktorer, der har indflydelse på, om du har succes med din jobsøgning, bl.a. kan nævnes måden, du søger job på.
Mange jobsøgere søger kun job ved at kigge i avisen, måske på Internettet eller hos AF. Hvis der ikke er opslået nye job her, tænker man ”Så er der heller ikke noget at gøre i dag”. Søger du job på denne måde, er du måske kun aktiv jobsøgende 1 dag om ugen og søger 1 – 2 stillinger, resten af ugen er du inaktiv. Denne måde at søge job på, kalder vi ”søndagsadfærd”.
Søger du f.eks. kun job via avisen, Internettet eller AF, er der en række job, du aldrig får kendskab til. Stillingsmarkedet er nemlig betydeligt større, end det umiddelbart synes, fordi mange stillinger aldrig bliver slået op, men bliver besat på anden måde. Faktisk er det sådan, at ca. 28 % får job ved at svare på de annoncer, der findes i aviserne, hvorimod 72 % får job på en anden måde. Den måde, du planlægger din jobsøgning på, og din jobsøgningsadfærd har stor betydning for dine chancer for at få et job. Jo mere aktiv du er i din jobsøgning, jo større er mulighederne for, at jobsøgningen giver resultat.
Det samlede stillingsmarked kan sammelignes med et isbjerg, som kan opdeles i et formelt og et uformelt stillingsmarked.
Det formelle stillingsmarked er den del af isbjerget, der stikker op over vandoverfladen, og som er relativt let at få øje på. Det er de job, der bliver slået op i f.eks. avisen, hos AF eller på Internettet. Der er let adgang til at søge jobbene her, og derfor er der også mange ansøgere til det enkelte stillingsopslag.
Det uformelle stillingsmarked - som er den del af isbjerget, der ligger under vandoverfladen, og som ikke umiddelbart er synlig - indeholder alle de job, som ikke bliver formelt slået op, men som bliver besat på anden måde. Det kan f.eks. være via netværk, uopfordrede ansøgninger eller rekrutteringsfirmaer.
Det uformelle stillingsmarked langt det største, ligesom den usynlige del af isbjerget.
Konkurrencen på det formelle stillingsmarked er større, fordi der er flere, der er opmærksomme på denne mulighed. Af den grund er det også vanskeligere at komme gennem ”nåleøjet” og komme til en samtale. På det uformelle stillingsmarked er konkurrencen mindre, fordi mange jobsøgere ikke er bevidste om denne måde at søge job på. Som jobsøger på det uformelle stillingsmarked er det væsentligt, at man har et klart billede af sine faglige og personlige kvalifikationer, har opstillet præcise og realistiske jobmål og kender de jobsøgningsmetoder, der med fordel kan anvendes her.
For at din jobsøgning kan være effektiv, er det derfor vigtigt, at du ved, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver, og hvordan stillingsmarkedet fungerer, ligesom det er meget afgørende, at du har kendskab til forskellige jobsøgningsmetoder og kan strukturere og målrette din jobsøgning. En forudsætning for, at du kan gøre din jobsøgning så effektiv og målrettet som muligt, er også, at du har et gennemarbejdet jobsøgningsmateriale.
Derfor vil vi her give dig ideer til, hvordan du kan udforme din dataliste og dine ansøgninger.
Dataliste
En dataliste kan også hedde ”Curriculum Vitae” eller blot CV. Betegnelserne dækker alle over det samme. Der er ingen, der kan give opskriften på den rigtige dataliste. Hvad der er rigtigt for den ene jobsøger, er måske forkert for den anden.
Der kan dog opstilles nogle retningslinier for udarbejdelse af en dataliste:
En dataliste kan opstilles på to forskellige måder: Med fokus på dine kvalifikationer og kompetencer (den funktionsopdelte dataliste) eller med fokus på arbejdssteder og tidspunkter (den kronologisk opdelte dataliste).
Din dataliste skal fortælle, hvilke opgaver du har løst i dine tidligere job, samt hvilke resultater du har opnået. En dataliste skal vise kendetegn ved dit arbejdsforløb, så det giver læseren et billede af dig. En dataliste bør besvare spørgsmålet: ”Hvad er specielt ved dit arbejdsforløb?” Derfor er det ikke nok, at du skriver titler og datoer for dine ansættelser. Beskriv i stedet indholdet af dit arbejde, de opgaver, du har haft, og den branche, du har arbejdet i. Det giver et bedre og mere detaljeret billede af, hvem du er, og hvad du kan.
Din dataliste skal være god reklame. God reklame er ærlig og positiv. Den fortæller om alle gode punkter, men nævner ikke de dårlige. Vær ærlig, men lad være med at nævne ting, som kan få en arbejdsgiver til at springe dig over. Det vil måske være ærligt at nævne, at du blev fyret fra dit sidste job på grund af et skænderi med chefen, men det er ikke positivt. Det er dårlig reklame. Man siger heller ikke i en bilreklame, at ”denne bil eksploderer, hvis den bliver påkørt bagfra!”
En dataliste bør mindst indeholde følgende punkter:
Overskrift
Personlige data
Navn
Adresse og telefon
Fødselsdato eller alder
Familiære forhold
Erhvervserfaring
Personlige egenskaber
Evt. uddannelse og relevante kurser
Evt. sprogkundskaber
Evt. edb-kendskab
Evt. deltagelse i klubber/foreninger/udvalg
Fritidsinteresser
Private forhold
Ansættelsessteder
Det er vigtigt, at du altid målretter din dataliste til det job, du søger. Nogle jobsøgere har derfor flere udgaver af deres dataliste, hvor den enkelte dataliste er udarbejdet præcist og målrettet mod det konkrete job.
Hvordan skrives en god ansøgning?
For at du kan søge job så effektivt og målrettet som mulig, er det vigtigt, at du har et gennemarbejdet materiale, du kan sende ud. Uanset om du sender en uopfordret ansøgning eller svarer på en annonce, er der nogle ting, der er vigtige at være opmærksom på, når du skriver en ansøgning.
Når du søger job, er det væsentligt, at du kan ”sælge” dig selv og de kvalifikationer, du har. Forestil dig, at du skal sælge en helt speciel vare til nogle kunder. Kunderne ved måske ikke, at de har brug for varen. Du skal derfor beskrive varens kvaliteter, så kunderne bliver klar over, at de mangler varen og køber den. Sådan er det også, når du skal skrive en ansøgning. Du skal fortælle virksomheden om dine kvaliteter, og især skal du fortælle virksomheden, hvad den vil få ud af at ansætte lige netop dig.
En ansøgning skal være personlig, derfor skal du altid selv skrive den. Du bør ikke bruge en standardansøgning. Send målrettede og forskellige ansøgninger til forskellige job. Ansøgningen må ikke være for lang – gerne max. 1 A4-side. Den må dog heller ikke være for kort, du skal jo ”sælge” dig selv og det, du kan.
Sproget – dine formuleringer
Du skal skrive ansøgningen på almindeligt dansk uden knudrede sætninger, fremmedord og slangudtryk. Du skal finde din egen måde at skrive på, og du skal naturligvis undgå oplagte fejl og formuleringer, der kan misforstås som f.eks.:
”De bedes svare mig hurtigt, da jeg ellers vil søge et andet sted…”
”Mit helbred fejler ikke noget, selv om jeg er gift og har tre børn…”
”Jeg har også andre ansøgninger ude, så hvis De svarer mig hurtigt er det i orden…”
Skriv positivt om dig selv
Du må naturligvis aldrig være uærlig i din ansøgning, men du skal heller ikke skrive noget negativt om dig selv, f.eks. ”Jeg håber, at De vil ansætte mig, da jeg har en meget dårlig økonomi” eller: ”Jeg sagde min stilling op i protest mod en dårlig ledelse”.
Uden job i en periode
Hvordan skriver du, at du har været uden job i en periode? Nogle vælger at springe det over i håb om, at læseren ikke opdager det – det er dog sjældent tilfældet. Det er derfor vores opfattelse, at man kommer længst ved at skrive det, som det er. Det er dog vigtigt, at du konkret ser på, hvad der vil være relevant at skrive.
Ansøgningens layout
Du skal gøre det let for den person, der læser ansøgningen. Ansøgningen skal være overskuelig og indbydende at se på.
Når du skriver din ansøgning, skal du:
- undgå enhver fejl i firmanavn, adresse, navnet på den person, du skriver brevet til (kontaktpersonen)
- inddele din ansøgning i afsnit med luft mellem afsnittene
- være sikker på, at der ikke er stavefejl, slåfejl og overstregninger. Få en anden til at læse ansøgningen igennem, inden du sender, og gå ikke på kompromis. Der må ikke være fejl! Fortsæt, indtil ansøgningen er helt fejlfri.
Husk også, at du altid skal skrive din ansøgning under med kuglepen, før du sender den.
Hvilke bilag skal vedlægges?
Husk altid at vedlægge din dataliste. Du skal naturligvis vedlægge eksamenspapirer og referencer (udtalelser), når arbejdsgiveren beder om det. Hvis ikke arbejdsgiveren beder om bestemte bilag, så vedlæg kun din dataliste. Du kan i stedet tage dine eksamenspapirer og udtalelser med til en eventuel jobsamtale.
Ansøgning som svar på annonce
For at skrive en god ansøgning som svar på en annonce, er det vigtigt, at du ved, hvad der står i annoncen. Giv dig derfor god tid til at læse annoncen og find ud af, hvad arbejdsgiveren vil have, du skal kunne. Skriv eventuelt dette ned på en liste. Er der punkter i annoncen, du gerne vil have svar på, så ring til virksomheden, inden du sender ansøgningen. Du kan på den måde gøre din ansøgning målrettet og personlig. Du bør ikke bruge en standardansøgning. Find i annoncen de krav, virksomheden stiller. Skriv så ansøgningen som et svar på, hvordan du lever op til kravene.
Udformning af ansøgningen
Indledning
Lav en kort og præcis indledning, hvor du viser din interesse, f.eks.
"Jeg har lige læst i avisen, at I søger en medarbejder, der kan passe jeres reception. Jeg finder jobbeskrivelsen meget spændende og søger derfor den opslåede stilling" eller "Efter at have læst jeres annonce i Jyllands-Posten og talt med regnskabschef Gitte Jensen, søger jeg hermed stillingen som regnskabsmedarbejder.
Begrundelse
Beskriv kort, hvorfor du søger netop dette job.
Besvarelse af krav
Dette er den vigtigste del af ansøgningen. Her beskriver du ét for ét, hvordan du lever op til de krav, der stilles i annoncen. Det er her, du har mulighed for at ”sælge” dig selv. Du skal fra din dataliste fremhæve netop de ting, som virksomheden har stillet som krav. Begynd med de vigtigste krav. Undgå at skrive noget om de krav, du ikke opfylder. Din besvarelse af kravene bør fylde ca. 2/3 af ansøgningen.
Afslutning
Du skal i afslutningen vise, at du er interesseret i det videre forløb. Du kunne f.eks. skrive:
"Jeg er glad for, at du har givet dig tid til at læse min ansøgning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 22 22 22 22. Jeg ser frem til at hilse på dig ved en personlig samtale" eller "Jeg står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger og håber, vi ses til en samtale om jobbet".
Uopfordret ansøgning
Før du sender en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at du har gjort dig helt klart, hvilke typer virksomheder (målgruppe), du vil henvende dig til, så du kan målrette din ansøgning. Herefter finder du adressen på virksomhederne og får fat i navnet på kontaktpersonen på den enkelte virksomhed.
Udformning af ansøgningen
Indholdet i en uopfordret ansøgning er lidt anderledes end i ansøgningen som svar på en annonce. Du skal stile ansøgningen til den person, du har fundet frem til som kontaktperson.
Overskrift
Det skaber blikfang, hvis du sætter en rammende overskrift ind i din ansøgning. Det kunne f.eks. være stillingsbetegnelsen for det job, du søger, eller en beskrivelse af indholdet. F.eks. "Erfaren og kreativ receptionist søger uopfordret", "Flittige hænder søger job som produktionsmedarbejder hos jer" eller "Firmaets nye ordre gør, at I har brug for mig".
Begrundelse
Hvis du søger hos en bestemt virksomhed, skal du kort beskrive, hvorfor du gerne vil arbejde i netop denne virksomhed.
Beskriv jobbet, du søger
Det er her, du skal gøre virksomheden opmærksom på, hvad du kan, og hvad du har lyst til at arbejde med. Du skal fortælle, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvilke opgaver du kan løse for virksomheden. Det er vigtigt, at du fremhæver dine væsentligste og relevante kvalifikationer og erfaringer. Det er her, du skal ”sælge” dig selv til jobbet – dvs. fremhæve de gode argumenter, så du kan komme til en jobsamtale.
Byg gerne fleksibilitet ind i ansøgningen. Hvis du ikke nødvendigvis søger et fuldtidsjob, så skriv ind i ansøgningen, at du er interesseret i f.eks. ansættelse på deltid, projektansættelse, vikariat eller freelance. Kan du tiltræde med kort varsel, så skriv også det ind i ansøgningen.
Afslutning
Når du sender en uopfordret ansøgning, har du taget initiativet. Du er den aktive. I afslutningen skal du forsøge at holde fast i dette ved at skrive, at du kontakter virksomheden inden for de nærmeste dage. Du kan f.eks. skrive:
"Jeg vil kontakte dig i slutningen af ugen for at arrangere en uforpligtende samtale og et personligt møde"
"En af de nærmeste dage vil jeg ringe til dig for at høre, om vi skal aftale tid for en samtale"
"Jeg vil ringe dig op i løbet af denne uge for at høre, om min ansøgning har givet dig lyst til at hilse på mig"
Vi håber, du kan bruge vores gode råd i din videre jobsøgning.