LVU – København

FORLØB FOR AKADEMIKERE

AS3 Employment er udvalgt til at hjælpe Jobcenter København med at rådgive ledige akademikere. Det er vi meget stolte af!

Vores faglighed er din sikkerhed
Vi ved, hvad vi gør! Hos AS3 Employment har vi siden 1989 hjulpet mennesker videre i job og karriere, og vi har gennemført flere projekter og forløb målrettet akademikere.

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.

Vi ved, at resultaterne af din jobsøgning afhænger af kvaliteten af vores rådgivning. De rådgivere, du som akademiker møder hos AS3 Employment, er derfor håndplukket. Det er rådgivere, der er veluddannet, har en bred erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund, og som har flere års erfaring fra erhvervslivet. Det er rådgivere, der kender arbejdsmarkedet indgående og de krav og forventninger, der er til jobsøgere, hvis de skal i betragtning til jobbene.

Alle vores rådgivere har gennemgået vores interne certificeringsprogram, hvor de specialuddannes i de områder, der har særlig relevans for de målgrupper, de arbejder med. Mange har desuden taget vores interne coachuddannelse; Transition Coaching.

Hos AS3 Employment vil du som ledig akademiker møde rådgivere, der har de bedste faglige og personlige forudsætninger for at hjælpe dig med at bane vejen til dit næste job.

Vi respekterer dine behov
Det er dit arbejdsliv og din fremtid, det handler om. For os giver det derfor bedst mening at tilpasse vores rådgivningsforløb efter din individuelle situation, dine behov, din uddannelse og dine kompetencer. I det samarbejde, vi indleder i processen frem mod dit næste job, forventer vi, at du går positivt ind i samarbejdet, tager ansvar for din jobsøgning, træffer de nødvendige beslutninger og handler på dem. Til gengæld bakker AS3 Employment dig 100 % op ved at stille vores ekspertise til rådighed gennem coaching, rådgivning, vores virksomhedsnetværk og vores viden om arbejdsmarkedet.

Det er som sagt din fremtid, det handler om, og vi vil gøre alt for, at dine faglige og personlige kompetencer i din jobsøgning står så skarpt som overhovedet muligt, så du optimerer dine muligheder og øger din chance for at komme i job.

Hvis du af dit jobcenter som ledig akademiker får tilbud om at vælge et forløb hos Anden Aktør, men er i tvivl om, hvilken Aktør du skal vælge, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at vælge AS3 Employment:

  • Vi råder over landets dygtigste og mest professionelle jobrådgivere og allokerer kun medarbejdere til opgaven, som har et solidt kendskab til arbejdsmarkedet for akademikere
  • Vi er del af en større organisation (AS3 Companies), hvis selskaber alle har jobrådgivning som kerneområde, hvilket betyder, at vi lægger stor faglighed og et gennemafprøvet koncept til grund for vores arbejde
  • Vi er medlem af det største internationale karrierenetværk på markedet, Lee Hecht Harrison, som sammen med vores tilstedeværelse i hele Norden har tilført os stor viden om jobsøgning og arbejdsmarkedet i udlandet , hvilket er relevant for rigtig mange akademikere
  • Vi samarbejder med bl.a. Karrierecentret på Aarhus Universitet, hvor vi gennem dialog og rådgivning af kommende dimittender om karriereveje, jobsøgning og andre emner holder os ajour med, hvad der rører sig blandt de studerende, som snart skal indtage arbejdsmarkedet
  • Vi har altid en individuel tilgang i vores rådgivning og tilbyder fleksibelt tilrettelagte forløb, der imødekommer de fleste akademikeres foretrukne arbejdsmåde

Kontakt dit jobcenter for at høre mere om, hvilke muligheder du konkret har for at deltage i et jobsøgningskursus hos AS3 Employment.           

INDHOLD OG PRAKTISK INFORMATION

Myndighedmodulet
I dette modul sørger vi for at indkalde dig til lovpligtige samtaler i det individuelle kontaktforløb og udarbejder din jobplan Min Plan i samarbejde med dig. Forløbet tilpasses naturligvis i forhold til din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund og har fokus på, at optimere dine muligheder for at komme i job.

Indsatsmodul I
På dette modul sætter vi fokus på de udfordringer, du kan have i forhold til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Du får individuelle samtaler med din AS3-rådgiver. Desuden deltager du i jobsøgningsaktiviteter og i vores jobnetværk.

Indsatsmodul II
Med sparring fra din AS3-rådgiver arbejder du individuelt, intensivt og målrettet mod ansættelse på det bredere akademiske arbejdsmarked. Du får - med udgangspunkt i din profil og dine jobmål - mulighed for at deltage i et kort opkvalificeringsforløb hos os.

Indsatsmodul III
På dette modul er omdrejningspunktet at brede dine kompetencer ud samt at udvide dine jobmuligheder til nye brancher. Du iværksætter en intensiv jobsøgning og får personlig jobrådgivning, som tilsammen skal sikre, at du kommer videre i job hurtigst muligt.

På alle tre moduler får du desuden adgang til:

  • AS3 Portalen – vi samler dine personlige dokumenter og filer ét sted
  • Virksomhedsdatabasen WebDirect og vores veludbyggede virksomhedsnetværk
  • Telefonisk hotline alle hverdage mellem kl. 14.00 – 16.00

FULD TILFREDSHED

Hos AS3 Employment beder vi alle kandidater om at udfylde et evalueringsskema med spørgsmål omhandlende tilfredshed på flere forskellige parametre.

Vores seneste måling blandt i alt 570 af vores højtuddannede kandidater viser

  • at 87 % var enten meget tilfredse eller tilfredse med forløbet hos  AS3 Employment
  • at 82% har fået nye ideer og jobmål i deres jobsøgning
  • at 84% har fået ny viden som vil forbedre deres jobsøgningsproces

Vi tøver derfor ikke med at love, at vores jobrådgivning flytter dig tættere på dit næste job!  

Workshop - 2 ugers jobsøgningsforløb

Vi tilbyder et kort forløb omkring jobsøgning, såfremt du og din AS3-Rådgiver vurderer, at dette vil hjælpe dig videre i job.

2 ugers jobsøgningsforløb (pdf)

Workshop - Projektledelse

Vi tilbyder et kort forløb om projektledelse, såfremt du og din AS3-Rådgiver vurderer, at dette vil hjælpe dig videre i job.

projektledelse (pdf)

Workshop - Præsentationsteknik

Vi tilbyder et kort forløb om præsentationsteknik, såfremt du og din AS3-Rådgiver vurderer, at dette vil hjælpe dig videre i job

Præsentationsteknik (PDF)

Workshop - Iværksætteri

Vi tilbyder et kort forløb om iværksætteri, såfremt du og din AS3-Rådgiver vurderer, at dette vil hjælpe dig videre i job.

Iværksætteri (PDF)