OLE JENSEN FRA STARK I ODENSE Vi vil gerne tage et socialt ansvar

”For os er det en god måde at se en mulig ny medarbejder an på, og samtidig vil vi også gerne vise et socialt ansvar i vores lokalområde”

Da Ole Jensen blev kontaktet af en AS3´s rådgiver i Odense omkring arbejdsprøvning, var der ingen tvivl om, at det var noget, som STARK gerne ville.

”For os er det en god måde at se en mulig ny medarbejder an på, og samtidig vil vi også gerne vise et socialt ansvar i vores lokalområde” siger han og fortsætter, ”Hos os får de mulighed for at prøve flere forskellige områder af, og vi får mulighed for at se, om kandidaten kunne være en potentiel kommende kollega”.

STARK i Odense har haft tre kandidater på 13 ugers arbejdsprøvning, men har også tidligere haft virksomhedspraktikanter, hvor af en af dem forsat er i virksomheden i et 20 timers fleksjob.  

Den personlige kontakt med AS3 er vigtig
Samarbejdet mellem AS3 og Ole Jensen fra STARK forgår ved, at rådgiveren efter aftale med STARK og kandidaterne sender deres CV, som Ole Jensen og rådgiveren sammen gennemgår. Herefter kontakter AS3- rådgiveren de kandidater, der matcher stillingerne bedst, og tager sammen med dem til en samtale med Ole Jensen.

”Jeg har en rigtig god personlig kontakt med AS3-rådgiveren, og det er helt afgørende, fordi vi jo stiller bestemte krav til kandidaternes kompetencer. Der må jeg sige, at det fungerer godt”.

Derudover lægger han meget vægt på, at papirarbejdet laves af AS3 rådgiveren ” Det betyder, at jeg bare skal skrive under og kan koncentrere mig om at lave en god arbejdsplan for kandidaten her hos os” siger han og fortsætter, ”Vi har flere små opfølgningsmøder undervejs i forløbet, og jeg kan altid få svar på de spørgsmål, vi måtte have”.

Fremadrettet vil STARK i Odense i deres samarbejde med AS3 Employment forsætte med at have kandidater i både virksomhedspraktikker og arbejdsprøvninger. ”Der er ingen omkostninger ved det for os ud over nogle få timer i tilrettelæggelse og støtte af kandidaten. Så det er kun en fordel at have en praktikant gående”.

Læs mere om Stark her.

Ønsker du mere information?

Udfyld nedenstående formular og en af vores virksomhedskonsulenter vil kontakte jer.