Social mentor i AS3 work&care Det handler om at gøre en forskel

Ved første blik er der lidt bamsefar over ham. Hans fysiske rundhed, skægget, det nærværende blik, roen og måden han afslappet lunter hen mod en på og så poten, der lægger sig med et fast tryk i min hånd.

Arne Raffing på 58 år er godt selskab. Han er også ansat som social mentor hos AS3 Work&Care i Slagelse, hvor han arbejder med borgere, der mistrives eller har psykiske problemer.

For at få indsigt i hans arbejde mødes vi med ham på en café i Korsør for at høre, hvad det er, han laver som mentor.

”En mentoropgave er mangfoldig og uforudsigelig”, begynder han, mens kaffen hældes op. ”Der er ingen drejebog, og man skal hele tiden være fleksibel. Jeg har for eksempel en borger, som tre gange om ugen skal på sprogskole. Han har ingen penge og ingen telefon, så derfor kører jeg ud til ham, banker på hans dør, får ham op og kører ham hen til skolen”.

”En anden ung borger, som er næsten blind, hjælper jeg med indkøb, madlavning, rengøring og almindelige dagligdags ting. Han har mange ønsker og drømme og vil gerne i praktik i en it-virksomhed. Hvis det lykkes, skal jeg følge ham ude på arbejdspladsen.”

Rummelighed og sympati
Som mentor, tror jeg, der er vigtigt at kunne rumme stort set alle slags mennesker, og hvis der er personer, som trigger dig, er det vigtigt straks at sige fra. Det er jo svært at hjælpe et menneske, man grundlæggende ikke har sympati eller respekt for”, reflekterer han, mens han rører rundt i kaffen.

”At skabe gode relationer og tillid er alfa og omega for at kunne opbygge et holdbart samarbejde med borgeren, fordi mange har oplevet svigt fra mange kanter. Derfor er det også vigtigt at italesætte og understrege den tavshedspligt, der følger med, og som er en grundsten i en mentors arbejde. Der er ting jeg ifølge loven er forpligtet til at indberette. Resten bliver mellem borgeren og mig, og kommer kun videre med borgerens samtykke”, afrunder han.

Den gode historie
”Jeg kommer hos en kvinde i 40´erne, som er personlighedsforstyrret (borderline) og lider af både angst og depression. Hun har 3 børn, er blevet skilt for nylig og er flyttet ud i et rækkehus med have.”

”Hun stillede mig spørgsmålet: ”Hvad kan jeg bruge dig til”, og hun kunne i øvrigt ikke have en fremmed mand i huset, når børnene var hjemme. Jeg indvilligede i at komme, når børnene ikke var der, og i dag har vi et godt samarbejde”, beretter Arne Raffing om en af de borgere, han kommer hos.

”Første gang, jeg kom i huset, var der så meget rod, at jeg ikke kunne se, hvad gulvet var lavet af. Min primære opgave blev derfor at hjælpe hende med at skabe orden i kaos. Ofte kan det jo være sådan, at hvis ikke der er ro for øjet, så er der heller ikke ro i sindet.”

”Vi besluttede at hjælpe hinanden med at rydde op. Det tog halvanden time, og da vi kørte ud til genbrugsstationen, sagde hun grinende: ”Det havde jeg jo ikke troet, jeg kunne bruge dig til Arne.” Senere på dagen fik jeg en sms, hvor hun igen takkede for hjælpen. Så er det dejligt at være mentor” smiler han.

”Senere gik vi i gang med at lave ugeplaner. Det har hjulpet, og hvor hun før sagde nej til at børnene kunne tage kammerater med hjem, så kan det godt være ok i dag.”

Mentors rolle

  1. Den personlige vejleder og støtte
    Personlig vejledning og støtte handler ofte om at få hjælp til at strukturere hverdagen, som kan synes uoverskuelig. Det kan være større ting som økonomi og netværk. Det kan være forhold i hverdagen, som indkøb, madlavning, rengøring etc. Eller det kan være opgaver som vækning og transport.
  2. Den motiverende partner
    Det er vigtigt, at mentor ikke bliver et serviceorgan i forhold til punkt ét, men samtidig motiverer borgeren til at tage ansvar og selv handle, når der er konkrete udfordringer og forhindringer på vejen.
  3. Systemguide
    Mange i målgruppen kan have svært ved at forstå systemet, breve de modtager, NEM ID m.m. Her kan en mentor være oversætter og bisidder for borgeren, samt være den, der formidler borgerens ønsker til de offentlige myndigheder samt koordinerer de indsatser, borgeren deltager i.
  4. Indslusning til job, uddannelse og praktik m.m.
    Det er altid at foretrække, at mentor også fortsætter med at støtte borgeren i indslusningsfasen til job eller uddannelse, hvor borgeren er mest sårbar. 

Arne Raffings baggrund kort fortalt

Siden 1999 har han arbejdet med psykisk syge i de såkaldte Botilbud. Dels som medarbejder og dels som leder af bostedets dagtilbud, hvor beboerne blev beskæftiget med praktisk, fysisk og håndværksmæssigt arbejde. I 2 år brugte han to dage om måneden på at dygtiggøre sig sammen med 46 sygeplejersker. Temaet i uddannelsen var alle former for psykiske lidelser.

Kontakt mig

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt - Tak