AS3 employment Paradigmeskiftet er på vej

TO MEDARBEJDERE FRA JOBCENTRET I HOLSTEBRO FORTÆLLER OM FORANDRINGER OG EN NY VIRKELIGHED I ORGANISATIONEN. 

I sidste uges blogindlæg, Fra kontoret for regler til kontoret for arbejde, beskrev Søren Landkildehus, arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, hvordan refusionsreformen har forandret jobcentrets måde at tænke og arbejde på. 

I dette blogindlæg fortæller arbejdsmarkedskonsulent og mentor i Ungeindsatsen Hans Christian Ivarsen og konstitueret funktionsleder Chalotte Nedergaard Nielsen om deres oplevelse af den forandringsproces Søren Landkildehus har iværksat på jobcentret, og som de står midt i.

”En af de første gange vi mødtes med Søren”, fortæller Hans Christian Ivarsen, ”sagde han, at forandringen var nødvendig, og at hvis ikke vi lykkedes med det, ville der komme et blodbad”. 

”Altså, hvis ikke det lykkedes at hjælpe borgeren ud af offentlig forsørgelse,” supplerer Chalotte Nedergaard Nielsen, ” så var der grundlæggende ingen grund til, at vi var her, og vi kunne nøjes med at udbetale ydelsen til borgeren”.

Ud over det helt overordnede menneskesyn, som er fundamentet for processen, og som skal være med til at ændre kulturen i jobcentret, så er en af de mere markante forandringer samarbejdet med virksomhederne. En øvelse, der har været svær for jobcentret såvel som for virksomhederne.

”Vi havde jo selv gennem mange år opdraget virksomhederne til en virkelighed, hvor det var os, der stod med hatten i hånden, og hvor virksomhedspraktik godt kunne få karakter af gratis arbejdskraft, fordi det alt for sjældent førte til job eller fleksjob,” fortæller  Chalotte Nedergaard  Nielsen.

”Nu handler vi proaktivt. Vi forventer, at virksomhederne gennem praktikkerne er med til at investere i de ledige, fordi de enten allerede nu mangler arbejdskraft eller kommer til det senere. Eksemplet kan være manglen på elektrikere. Der taler vi med el-firmaerne om, hvorvidt der kunne være opgaver, en ufaglært kunne løse, så elektrikeren kan koncentrere sig om sine faglige kerneopgaver,” uddyber Chalotte Nedergaard Nielsen. 

”Det er også sådan, at vi i dag ikke indgår en praktikaftale med mindre, der er lønkroner – altså fast arbejde – i den anden ende af praktikken. Så siger vi nej,”  fortæller Hans Christian  Ivarsen.


Det gode match, kontant afregning og nye job

Når der er en forventning om lønkroner i forbindelse med praktikkerne, handler det om, at medarbejderne i dag har et større fokus på at matche borgeren  til  konkrete arbejdsopgaver. Man opererer med progressionsskemaer, hvor jobcentret løbende på en skala fra 1 – 10 måler borgerens udvikling på konkrete arbejdsfunktioner. Arbejder borgeren  med  eksempelvis rengøring og her i sin udførelse rammer en vurdering på 7 – 10, indleder man forhandlinger om lønkroner, fordi borgeren nu er en reel arbejdskraft. Måske er der tale om få timer, men borgeren får både anerkendelse og rede penge for sine anstrengelser for at komme tilbage  påarbejdsmarkedet.

I det hele taget er småjob blevet et fokus, der indgår i jobcentrets strategi og indsats, og det går helt i tråd med opfattelsen af,at alle mennesker kan noget, og at selv få timer skaber motivation og giver mening for den enkelte borger, understreger de to  medarbejdere. Der er også eksempler på, at den nye strategi skaber flere reelle job. 

Chalotte Nedergaard Nielsen fortæller.: ”Vi har gennem længere tid undladt at oprette praktikker i vores institutioner. Det har helt konkret betydet, at der  er kommet flere pædagogmedhjælperjob og en større efterspørgsel på løntilskudsjob”.

Så der er mange eksempler på effekten af et sikkert match, kravet om lønkroner og småjob, men også efterværn, der skal fastholde borgeren i jobbet.

”I forhold til etablering og fastholdelse har vi lært, at vi  skal  skynde os langsomt, ellers risikerer borgeren et tilbageslag og endnu et nederlag, som  de  absolut ikke har brug for,” understreger  Hans  Christian Ivarsen.

Mange andre effekter af processen.

Virksomhedsarbejdet er det tydeligste eksempel på den konkrete forandring, der er sket indtil nu på jobcentret i Holstebro. Men også på mange andre områder mærkes det. Jobcentret er i dag en mere samlet enhed. Medarbejderne samarbejder i langt  højere  grad med alle. De  deler  deres  kontakter  til virksomhederne i stedet for at holde på dem. De får supervision.  De  deltager i efteruddannelse om eksempelvis samtaleteknik og empowerment, og der er ikke bare tale om endnu et kursus, men om en systematisk metode, der skal klæde medarbejderne på til at lave resultater, som er vigtige for den enkelte borger, for virksomhederne der efterspørger arbejdskraft og for kommunens økonomi.

”Vi har i langt højere grad fået fokus på kerneopgaven; nemlig  at  få  borgeren  ud  på  arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse,” slutter de to medarbejdere med overbevisning i stemmerne.

Fakta

"Borgerne fra Holstebro" er titlen på den skulptur af Bjørn Nørgaard, der står på Nørreport Torv i Holstebro - og som ses øverst i dette blogindlæg. Skulpturen kan med lidt god vilje være en allegori for den forandringsproces, der er sat i gang i kommunen på beskæftigelsesområdet. Bjørn Nørgaard har valgt 12 specifikke borgere fra Holstebro. 12 borgere, som han peger på, hver i sær har et ansvar for de værdier, der hersker i samfundet, og for at videreføre de værdier, som vort samfund hviler på.