AS3 Employment Mareridt hver eneste nat i 25 år

SÅDAN VAR JESPER BJØRN SCHLÆGERS VIRKELIGHED, INDTIL HAN MØDTE PSYKOLOG MARIE DISSING LAURIDSEN FRA AS3 WORK&CARE

Jespers mareridt begynder, da han er 12 år og finder sin far på badeværelset. Ved siden af faderen ligger der en kniv, og der er meget blod set med et barns øjne. Han har forsøgt at begå selvmord, og det er Jesper, der må reagere og hjælpe ham.

Oplevelsen stadfæster sig som et traume, han har levet med siden da. Udspillet hver nat som et mareridt i mørke dunkle farver, vampyragtigt og med masser af blod.

Sådan ser den ultrakorte version af Jespers Bjørn Schlægers traume ud.

Det er heller ikke dette indlægs hensigt at udfolde traumet. Målet er at få Jespers forklaring på, hvorfor mødet med Marie blev så afgørende. Specielt set i lyset af de mange år, der er gået, og at han tidligere to gange har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, været i terapi hos en psykoterapeut og senere en psykolog, uden at det havde en afgørende effekt.

Tre væsentlige grunde til successen
Jesper Bjørn Schlæger peger selv på tre afgørende forhold i forsøget på at forklare, hvorfor Marie og hvorfor nu.

”For det første tror jeg, at jeg var blevet moden til at arbejde med mit traume. Det andet er Maries store faglige viden, som hun oversætter på et niveau og i en kontekst, som jeg forstår. Det tredje er hendes måde at møde mig på. Inden for den første time havde jeg følelsen af, at vi var der for det samme,” forklarer Jesper, der i foråret fik bevilget 12 samtaler af Jobcenter Norddjurs, som senere blev udvidet med yderligere 14 timer.

Specielt den gode relation, som allerede blev skabt på det første møde, tillægger Jesper en afgørende betydning.

Det terapeutiske relationsarbejde
Relationen, som han peger på som afgørende, har videnskaben diskuteret betydningen af siden Freud, som blandt andet talte om ”ægte interesse”.

Videnskabeligt er der i dag en ”universel accept af, at terapeutens empatiske evner er afgørende for opbygningen af alliancen og terapiens effekt”.

Også psykolog Marie Dissing Lauridsen ser relationen som helt afgørende, selvom de tre punkter, Jesper nævner, er en slags forbundne kar, hvor det ene ikke kan undvære det andet.

”I forhold til relationen er det vigtigt at fokusere på det enkelte menneske. Det betyder, at den jeg sidder overfor skal kunne mærke, at jeg er til stede, og at jeg er engageret i hans liv, hvad jeg også er. Respekt, ærlighed og empati er andre vigtige elementer, som kan afgøre om relationen bliver god og holdbar,” siger hun og understreger, at det er et meget komplekst område, som kan være svært både at definere og sætte ord på. Derfor er det også både interessant og vigtigt at få Jespers version af relationen, mener hun.

Jespers oplevelse af den gode relation
”Jeg har fra den første dag følt mig velkommen og modtaget, hvor der har udviklet sig en form for personlig relation mellem os, selvom Marie aldrig fortæller om sig selv,” siger Jesper, som er enig i, at det kan være svært at sætte ord på relationen, og derfor forsøger at illustrere det gennem to konkrete oplevelser med Marie.

”Når vi taler sammen, kan mine øjne godt forsvinde i alle retninger i kortere eller længere tid. Når mit blik så vender tilbage, er det første jeg møder Maries blik. Hun ser altid på mig, så jeg mærker hendes nærvær og interesse. Noget andet er, at jeg er meget visuel orienteret. Her har Marie været rigtig god til at bruge tavlen, så jeg kan se det, vi har talt om, illustreret sort på hvidt,” fortæller han, rejser sig fra stolen, går til tavlen og giver et eksempel.

Tegningen ovenfor illustrerer et helt normalt menneskes stemningsleje sat op mod en maniodepressivs.

”Ud fra tegningen forklarer hun mig så, at når jeg begynder at opføre mig depressivt, så skal jeg reagerer med modsatte handlinger, som for eksempel at gå i fitness for at imødegå det, der er under opsejling. Når jeg begynder at opføre mig manisk, skal jeg reagere modsat. Det er så banalt, men giver så god mening,” siger han og sætter sig igen.

Det er psykolog Marie Dissing Lauridsen, der har vurderet, at netop i Jespers tilfælde vil en sådan strategi have effekt. Det er ikke en generel strategi, som virker på alle, understreger hun.

Jespers oplevelse af manglende relation
En måde at forklare en god relation på, kan også være ved at illustrere det modsatte; nemlig en dårlig eller manglende relation.

Det var Jesper ude for, da han gik hos en anden psykolog, som var fagligt meget dygtig, men hvor han ikke følte, at den gode relation eksisterede.

”Jamen, hun kiggede godt nok på mig, men jeg fik følelsen af, at hun mere så igennem mig. Hendes øjne var – hvad skal jeg sige – glansløse og manglede nærvær. Hun kom altid med en faglig definition, og så var vi videre, fortæller han og uddyber sin oplevelse: ”Jeg vil ikke udelukke, at hun havde faglige gode argumenter, men jeg kunne ikke koble dem til min egen situation. Vi var ikke helt på samme frekvens, og hun tjekkede aldrig, om jeg havde forstået det, hun formidlede, sådan som Marie altid gør. Hun gik bare videre, og det er dårligt relationsarbejde, synes jeg,” forklarer han sin oplevelse.

Mareridtet er forhåbentlig forbi 
Den gode relation, fagligheden samt Jespers parathed og egen indsats forandrer langsomt traumet og dermed også mareridtet. Billedet af faderens selvmord, som før var dunkelt og vampyragtigt, bliver fra samtale til samtale lysere og mere afdæmpet, og der er ikke så meget blod heller. Terapien har haft en stærk effekt på Jesper.

”I dag er det nok 12 uger siden, jeg sidst havde mareridt, og der var farverne helt lyse,” slutter han.

Jepsers Blog

Du kan læse hele Jespers historie på hans blog ”Bjørnen brøler”

Bjørnen Brøler