AS3 EMPLOYMENT Kognitiv behandling af traumer

ET TRAUME KAN RAMME SÅ HÅRDT, AT DET RYSTER MENNESKETS GRUNDLÆGGENDE FUNDAMENT OG FORSTÅELSE AF VERDEN, SIG SELV OG ANDRE. 

Det skete for Jesper Bjørn Schlæger, som også beskrevet i blog-indlægget  ”Mareridt hver eneste dag i 25 år”. Det, der udløste traumet, var, at Jesper som 12 årig fandt sin far på badeværelset, hvor han havde forsøgt at begå selvmord. På baggrund af traumet udviklede han PTSD og var i perioder selvmordstruet.

Psykolog Marie Dissing Lauridsen fra AS3 Work&Care, der gennem 26 samtaler, behandlede Jesper, har tilbage i 2014 skrevet en kandidatafhandling, der omhandler kognitiv meningsdannelse blandt traumeofre med kompleks posttraumatisk stress lidelse.

Specialet bevidner, hvor kompliceret forståelse og behandling af traumer er, men Marie Dissing Lauridsen har indvilget i på dette indlægs begrænsede plads at give os et indblik i, hvordan hun arbejder med PTSD og traumer.

Vigtige overvejelser før man begynder en behandling

”PTSD er en tung og kompliceret diagnose. Derfor er det vigtigt at rammerne og ens faglige kompetencer er på plads, hvis man skal kunne arbejde med PTSD på hensigtsmæssig måde.  Det vil bl.a. sige, at man sikrer sig, at der er tilstrækkelig tid til at bearbejde traumet. Hvis rammerne for arbejdet ikke er hensigtsmæssige, kan man risikere, at klienten bliver retraumatiseret, og at der hermed kan forekomme en forværring af de posttraumatiske reaktioner,” forklarer Marie Dissing Lauridsen.

Det er også vigtigt, mener hun, at klienten selv er klar til behandling, og at psykologen i sin forventningsafstemning tilfører hende/ham nødvendig viden om PTSD, traumer og traumebehandling.

”Det er sårbart, når et menneske åbner op for noget så afgørende i livet. Derfor skal rammerne være på plads, og som psykolog skal man være robust, udvise tryghed og være 100 % tilstede,” siger hun om de overvejelser, hun mener, man bør gøre sig, før man siger ja til at behandle PTSD og traumer.

Rigide eller fleksible antagelser om verden

Marie Dissing Lauridsen, arbejder med PTSD og traumer ud fra en primært kognitiv tilgang. Udgangspunktet er at arbejde med det enkelte menneskes grundlæggende kognitive antagelser omkring verden, andre mennesker og selvet. Hun beskriver, at måden et traume kan forstås på er, at det enkelte menneskes antagelser er blevet udfordret og rystet grundet en ydre hændelse.

Mennesket kan igennem livet have udviklet nogle rigide basale antagelser om verden, som er karakteriseret ved at være sort/hvide. Eksempelvis at et menneske, der har haft en tryg opvækst og et trygt liv, kan have udviklet en tendens til at være urealistisk optimistisk og antage, at verden altid giver mening, og at andre mennesker er gode. Disse antagelser vil blive udfordret, hvis man oplever en voldsom hændelse, der rummer modsatte beviser. Andre mennesker kan have mere fleksible antagelser om verden, som er brede og rummelige og beskriver, at selvom verden kan være et godt og retfærdigt sted, så kan den også samtidig være ukontrollerbar og uretfærdig.

Jespers oplever som 12 årig, at hans verden bliver rystet. Den er ude af kontrol og ikke længere god og retfærdig, så der opstår et behov for at forstå, hvad der er sket, og hvorfor hans far forsøgte selvmord.

Behovet for at forstå verden

Mennesker forsøger uvilkårligt at genoprette balancen i deres opfattelse af livet ved at give traumet mening. Jesper gør det ved at påtage sig skylden.

”Det at påtage sig skylden bliver hans forståelse af og fortælling om det, der er sket, hvilket giver ham en større fornemmelse af at have kontrol over den traumatiske hændelse. Han bevarer meningsfuldheden ved at skabe en fortælling om, at det var hans skyld, som bevirker, at han i højere grad kan bibeholde sin antagelse af, at verden er meningsfuld. At Jesper har skylden for den traumatiske hændelse ligger langt fra virkeligheden og skyldfølelsen indvirker negativt på Jespers psykiske trivsels- og funktionsniveau” uddyber Marie Dissing Lauridsen, der blandt andet hentyder til de mange mareridt og flashbacks, han oplever gennem 25 år.

Den kognitive tilgang i behandlingen

”I behandlingen udfordrer jeg Jesper på sin skyldfølelse, idet skylden han påtager sig er uberettiget, når man ser objektivt på det. I den sammenhæng arbejder vi med en tidslinje og hændelser, der relaterer sig til traumet. Ud fra tidslinjen sætter vi fokus på Jespers subjektive oplevelse af hændelserne og den fortælling han har skabt om det, såvel som fokus på den objektive fortælling om, hvorfor faderen traf sit valg om at forsøge selvmord. Gennem samtalerne og Jespers eget arbejde ændrer vi langsomt historien og udfordrede hans forståelse og antagelser, så traumet bliver bedre integreret i hans narrative fortælling og efterhånden dannes en mere adaptiv meningsforståelse for traumet ” fortæller Marie Dissing Lauridsen om den måde, hun arbejder på.

Gennem samtalerne får traumet en ny mening som rummer mere fleksible antagelser og meningsstrukturer. Derved sker der en forskydning fra det rigide til det fleksible, og Jesper bliver i højere grad i stand til at acceptere, at det ikke er hans skyld.

Samtalerne har tydelige positive konsekvenser, og som Jesper selv fortæller, forandrer farverne sig i det mareridt, han har. Det bliver lysere og til sidst forlader det ham. At mareridtet forsvinder, kan indikere, at traumet er bedre integreret i hans samlede livsfortælling.

Jepsers Blog

Du kan læse hele Jespers historie på hans blog ”Bjørnen brøler”

BJØRNEN BRØLER