Ressourceforløb 31 danskere har fået job efter ressourceforløb – 35 er døde

Sådan lød overskriften på forsiden af Nordjyske den 4. oktober 2015, delikat ledsaget af et billede af en kiste på vej ind i krematoriets ovn.

Tallene var alarmerende og gav anledning til, at både organisationer, specialister og politikere gik i medierne for at give deres besyv med om den næsten surrealistiske virkelighed, faktum tegnede.

Kioskbaskeren, der ligger i overskriften, skriver sig selv og tager afsæt i forargelsen og indignationen, der i debatten falder over hinanden. Det er historien om, at det ikke er i orden at sende så syge borgere på et forløb for med vold og magt at udvikle deres arbejdsevne, selvom den er nok så lille, eller slet ikke er til stede. De mest anvendte ord i debatten blev ord som: skændsel, skandale, umenneskeligt, usselt, kynisk, forrykt, uværdigt og fejt.

Det er en vigtig historie at fortælle og viser den triste side af en lovgivning, der har helt andre intentioner. En anden historie, som tydeligvis er mindre interessant, men dog nok så vigtig, drukner og forsvinder, fordi måden at opgøre succes på kan forekomme rigid og forretningsmæssig. Nemlig ved udelukkende at tælle hvor mange der er kommet i job?

For de medarbejdere, der i AS3 hver dag vejleder og støtter disse borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er fortællingen om ressourceforløb langt mere nuanceret, end tal i en statistik. 

”Vi er helt med på den opgave, vi har påtaget os i samarbejde med jobcentrene; nemlig at ressourceforløbet er målrettet borgere, der har komplekse problemer, og som risikerer at ende på førtidspension, hvis ikke de får en særlig indsats. Indsatsen, de får hos os, er tværfaglig og helhedsorienteret og skal bidrage til at udvikle deres arbejdsevne, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ingen tvivl om det. Det er de intentioner, der ligger i lovgivningen, dem bakker vi op, og vi ser det også som en klokkeklar succes, når borgeren ender i job, uddannelse, fleksjob eller afklares til førtidspension,” siger afdelingschef Marlene Fabrin fra AS3 Employment i Slagelse, og så kommer pausen, der lige giver plads til det der lille ”men”.

”Men vi ser det jo også som en succes, når vi oplever borgere vokse, genvinde deres selvværd og selvtillid, og når de så at sige begynder at smile igen. Når de vinder de små sejre. Ikke nødvendigvis sejre, der fører til job, men sejre, der fører til større livskvalitet og glæde i hverdagen. Det kunne vi godt tænke os, der var mere fokus på,” slutter hun introen til denne artikel.

Hvem er de?
I lovteksten hedder det, at det er borgere med komplekse problemstillinger ud over ledighed.

Bag den tekst gemmer sig - Hanne, Susanne, Jan, Bitten, Henry, Karen, etc. – you just name them.

Og bag teksten gemmer de virkelige historier sig om alvorlig sygdom, om arbejdsskader, der har sat dem ud af spillet, om forskellige diagnoser på forskellige kræftformer, om den selvstændige, der måtte lukke sin forretning, om kontanthjælpsmodtageren, der ikke har været på arbejdsmarkedet i 20 år, om arbejdsulykker, om smerter, piskesmæld og trafikuheld, om misbrug og borgere med svære oplevelser i bagagen, oplevelser om børn de har mistet, incest, vold, skilsmisser, mobning etc.

Det er den mangfoldighed af skæbner, der træder ind på vores AS3-centre, efter de er blevet henvist af jobcentrene til et ressourceforløb. De har brug for hjælp, og hos AS3 kommer de til et sted, hvor flere fagspecialer befinder sig under samme tag og står parat til at hjælpe dem. Det er socialrådgiveren, psykologen, fysioterapeuten, jobcoachen, virksomhedskonsulenten og den sociale mentor. I dette tværfaglige samarbejde har teamet gode muligheder for at hjælpe borgerne videre i job, uddannelse, fleksjob eller få dem afsluttet på et fagligt professionelt grundlag til en førtidspension.

Hvad er forudsætningen for, at det lykkes
Teamkoordinator, Sarah Gynter Larsen og koordinerende sagsbehandler, Helle Madsen arbejder på ressourceforløbet i Slagelse, og er dem, der i sidste ende skal fremstille borgerens sag for rehabiliteringsteamet i kommunen.

De er begge enige om, at den faglige standard og professionalisme, der er samlet i centret, er helt afgørende for at opnå de gode resultater. Når det så er sagt, peger de begge på vigtigheden af, hvordan man møder borgeren.

”Mange er systemtrætte. De kommer med paraderne oppe og forventer det værste eller ingenting. Nogen har det svært ved det første fremmøde, fordi de lider af for eksempel angst eller depression. Andre orker næsten ikke igen at skulle fortælle deres historie til endnu en sagsbehandler,” supplerer de hinanden.

”Derfor er det vigtigt, at vi tager imod dem, som de mennesker de er på godt og ondt. Der skal være et autentisk nærvær og en klar professionalisme. Vi skal give klare svar, når de spørger, og i det hele taget skal det, vi siger og gør, give mening for den enkelte,” er deres bud på det, de betegner som ”hele grundlaget” for det gode samarbejde og for at hjælpe borgerne, ”Ellers kan man godt glemme det,” konkluderer de.

”Jeg har også lige lyst til at indsparke,” siger Sarah med en vis målrettethed, ”at vi arbejder helt bevidst med AS3´s værdier – ordentlig, forretningsorienteret og langsigtet - gennem hele processen.

Den lille forskel med den store virkning
Der er flere eksempler på, hvor lidt der egentlig skal til for at styrke en relation, og her tæller ord ikke nær så meget som handling.

En 49 årig misbruger på forløbet, som har et minimalt netværk og lever temmelig isoleret, rundede i 2015 sit tre års jubilæum som clean. Sarah sendte ham i den anledning en sms med et tillykke og et skulderklap for den seje kamp, han har ført.

”Det var jo en lille indsats for mig, men gjorde en stor forskel for ham, som var med til at styrke relationen,” understreger Sarah.

Eksempelvis sendte fysioterapeut Winnie Nørrestrand også en sms til en borger med et ”Held og lykke”, da hun for et par måneder siden skulle på hospitalet og opereres.

”Det betyder virkelig noget for mange af dem, at vi husker at gøre den slags små ting,” er de begge enige om.

Mange gange tager Sarah, Helle eller en af kollegerne med borgerne til lægen, psykiateren eller smerteklinikken i Odense.

”Det bliver de tit sindssygt overrasket over og glade for, og det er også med til at styrke relationen, fordi det understreger, at vi er der for dem,” tilføjer de. 

Samarbejde er helt afgørende
”Vi bruger rigtig meget tid på, at få det gjort klart for borgeren, at det her er et samarbejde. Ellers fungerer det ikke. Det gamle ordsprog: at du godt kan trække hesten hen til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke, kan være nok så banalt et udsagn, men det gælder også her,” griner de, fordi Helle får byttet om på ordsproget og er i fuld gang med at tvinge hesten til at drikke.

”At få det gode samarbejde op at stå afhænger af det, vi har talt om indtil nu,” opsummerer de og tilføjer: ”Men for eksempel styrker vi det også ved at sætte os ind i deres historie (sagspapirerne), inden de kommer til forsamtalen. Mange af dem er trætte af igen igen at skulle fortælle deres historie. Så er vi uforberedte og begynder ved Adam og Eva, så er det oftest ødelæggende for relationen.”

Når borgeren opdager, at vi er professionelle, at der er tid til dem, at de bliver lyttet til, at personalet i deres handlinger hele tiden bekræfter, at de tager dem alvorligt, og at det de arbejder med giver mening etc. så vil langt de fleste gerne samarbejde, er de begge enige om.

Hvordan måler man succes?
”Det er en succes, når en borger kommer i job, løntilskud eller fleksjob, men også når en borger, der ikke har arbejdsevne tilbage, får tilkendt en førtidspension. Så fejrer vi det med kage,” indleder Helle.

Sarah tager handsken op og fortsætter:” Succes i den her sammenhæng er vel, at en borger afklares til det, der er rigtigt for vedkommende.”

”Jeg tror vi taler for alle, når vi siger, at vi også oplever det som en succes, når folk vokser, når de taber sig, hvis det er deres mål, kommer i den rigtige praktik, giver udtryk for, at de har fået det bedre hos os, at de kan se en mening med det, vi laver eller at jobcentret anerkender vores måde at gribe det an på. Vi skal finde det, der løfter dem og gavner deres livskvalitet måske bare 10%. Lykkes det, så er det en succes,” fortæller de med overbevisning i stemmerne.

De har heldigvis noget at have det i. Der er fortællinger om både små og store succeser på ressourceforløbet. Om hende, der er 52 år og aldrig har været på arbejdsmarkedet, som er vokset kolossalt under forløbet og snart begynder i en praktik. Om læreren, der var næsten døv og havde isoleret sig hjemme i sin lejlighed, som Helle sørgede for kom til en specialist. Han kan høre nu og er blomstret op og har forladt sit skjul. Han er gået fra ikke at kunne se en mening med livet til nu at skulle begynde i en praktik.

Det er ikke sikkert, de kommer i job, men det er ufravigeligt og klokkeklart, at deres livskvalitet er for opadgående.

Historien om Hanne, som vi fortæller her på bloggen, bevidner, at når man arbejder med at udvikle arbejdsevnen, så kan et ”biprodukt” godt være, at livskvaliteten vokser, og appetitten på både liv og job stiger. Det modsatte gør sig også gældende. Til gengæld er der stort set kun fokus på om folk kommer i job. Ikke på om deres livskvalitet stiger, og de generelt får et bedre liv.

Fakta

I 2011 fik over 15.000 mennesker ret til at modtage førtidspension, i 2014 efter reformen var tallet faldet til 5.682