Høj faglighed sikrer god service

Både for os og for vores kandidater er kontakten til og samarbejdet med virksomhederne af vital betydning. Derfor skal man for at blive virksomhedskonsulent  hos os

  • være en erfaren rådgiver
  • kende vores virksomhed og dens værdier ”indefra” og have evnen til at formidle dem
  • have flere års erhvervserfaring 
  • have gennemgået vores interne uddannelse for virksomhedskonsulenter hos AS3-Academy

Ved at se på virksomhedskontakt som et speciale indenfor jobrådgivning af ledige, styrker vi fagligheden og sikrer os, at virksomhederne får den bedste service og kan få svar på de spørgsmål, de måtte have til samarbejde og ansættelse af ledige i job med løntilskud, fleksjob eller virksomhedspraktik

Vi er stolte af vores høje faglighed og ved, at den er den direkte årsag til, at vi kan kalde os branchens førende virksomhed indenfor jobrådgivning af ledige.

Samarbejde skal kunne betale sig

Foruden at råde over de bedste rådgivere, der alle gennemgår vores interne uddannelse forud for opgavestart, har vi blandt andet et kvalitetssetup, der fokuserer på sparring, dokumentation og synliggørelse af resultaterne i vores opgaveløsning.

Vores setup tæller for eksempel en central Kommunikation og Serviceafdeling, som bistår vores rådgivere og virksomhedskonsulenter med hjælp i hverdagen. Afdelingen kvalitetssikrer løbende vores opgaveløsning i form af udarbejdelse af effektopgørelser, statusrapporter og deltagerevalueringer.

Desuden har vi etableret et fagligt netværk af de skarpeste hjerner i vores organisation, som medarbejderne altid kan trække på, så vores samarbejdspartnere kan få svar med det samme på konkrete sprøgsmål.

I AS3 Employment er vi ikke bange for at vise vores samarbejdspartnere og kunder, at vi er resultatorienteret. Det er et naturligt led i vores to værdier, at være forretningsorienteret og ordentlig, at vi tør tale åbent om mål og målsætninger både ved indfrielse, og når det er svært. Et samarbejde med eller forløb hos os skal altid kunne betale sig.