Tjek på reglerneVi ved, at det kan tage både tid og energi at få et overblik over det, der er vigtigt for dig. Herunder har vi lavet en tjekliste for dig, der får udbetalt dagpenge fra a-kassen eller kontanthjælp: - Den første dag, du er ledig eller søger om kontanthjælp, skal du tilmelde dig som arbejdssøgende på jobcentret. Det kan du gøre på www.jobnet.dk, ved at møde op på dit lokale jobcenter eller ved at kontakte din a-kasse.
- Senest 3 uger efter, du har tilmeldt dig jobcenteret, skal du have oprettet og fået godkendt dit CV på www.jobnet.dk. Du skal løbende opdatere CV’et.
- Du skal bekræfte din jobsøgning mindst hver 7. dag via ”Min side” på www.jobnet.dk
|
- Du har mødepligt til de samtaler, du bliver indkaldt til af jobcenteret, din a-kasse og AS3 Employment. Vær opmærksom på, at du kan blive indkaldt til møder med én dags varsel.
- Du har pligt til at deltage i de aktiviteter, som du aftaler med jobcenteret eller AS3 Employment, eller som jobcenteret eller AS3 Employment indkalder dig til.
- Du skal aktivt søge job. Det er din a-kasse eller din kommune, der vurderer, om din jobsøgning er realistisk og seriøs.
- Får du et job, skal du afmelde dig på jobcenteret. Det gør du via ”Min side” på www.jobnet.dk
Læs mere om regler og muligheder for aktivering her
|